Danskerne bruger flere penge på julevinen end hverdagsvinen

Mange danskere benytter julen til at drikke et godt glas vin med familie og venner. Hele 88 pct. af danskerne drikker vin i forbindelse med juleaften. De drikker primært vin fra Italien, Frankrig og Chile og er i vid udstrækning parat til at betale mere for en ekstra god vin til julebordet. I de fleste danske hjem har julevinen kostet mere end 75 kr. pr. flaske. Danskerne køber i høj grad deres julevin i danske supermarkeder, selvom en femtedel af danskerne går på jagt i specialhandlen, når de skal finde den rette julevin. Endelig viser undersøgelsen, at lige godt en femtedel af danskerne køber deres julevin i udlandet, det vil sige primært som grænsehandel ved den tyske grænse.

Læs hele analysen