Sundhedsstyrelsens rapport Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2017 tegner et generelt billede af danskernes sundhed målt ud fra trivsel, helbred, sygdom og livsstil. For de unges vedkommende viser det en generelt mere presset ungdom, hvor flere unge direkte mistrives, og hvor flere er begyndt at ryge.
For befolkningen som helhed er der nu flere danskere med overvægt end med normalvægt. Udviklingen er generel, men sundheden er stadig ulige fordelt i Danmark. Jo højere uddannelse, jo bedre sundhed har man - og omvendt - når man f.eks. ser på overvægt, rygning, dårligt fysisk helbred og langvarig sygdom.
Udviklingen i alkoholforbrug
Går man imidlertid ned i alkoholstatistikkerne, er der sket et fald i den del af befolkningen, der drikker for meget, dvs. over højrisikogrænsen*. I 2010 drak 10,6 pct. således over højrisikogrænsen, mens denne andel i 2017 er faldet til 6,9 pct. Et fald på 3,7 procentpoint må siges at være markant, hvilket illustrerer, at vi bevæger os mod en alkoholkultur, hvor der er færre, der har et risikabelt alkoholforbrug.
Faldet er især sket blandt de unge i aldersgruppen fra 16 til 24 år. I 2010 drak ca. 20 pct. af de unge over højrisikogrænsen, i 2013 var tallet faldet til ca. 14,5 pct., mens det i 2017 var 11,5 pct. Siden 2010 er der således sket næsten en halvering af unge kvinder og mænd, der drikker mere end henholdsvis 14/21 genstande om ugen. Denne udvikling understøttes af flere andre undersøgelser, der også viser, at unge i dag begynder at drikke ca. et år senere end man gjorde for fem år siden.
Hele 93 pct. af befolkningen drikker under 14/21 genstande om ugen
Den positive udvikling i andelen, der har et risikabelt alkoholforbrug, er sket inden for alle aldersgrupper, men tilbage står stadig ca. 7 pct. af befolkningen, der drikker over henholdsvis 14/21 genstande om ugen. Som nævnt er en del af disse unge mennesker i alderen 16 til 24 år (11,5 pct.), men også mænd i alderen 55 til 74 år er overrepræsenteret (ca. 11 pct.). Men hvad karakteriserer så gruppen af "storforbrugere" i alle aldre?
Der er:
- flere mænd end kvinder.
- flere uden for arbejdsmarkedet end på arbejdsmarkedet.
- flere enlige end blandt gifte.
- flere i hovedstaden og på Sjælland end i øvrige Danmark.
Også fald i det generelle forbrug
Det generelle alkoholforbrug er ligeledes faldet en smule. Andelen, der har drukket alkohol inden for det sidste år, er således gået fra 88,4 pct. i 2013 ned til 87,2 pct. i 2017. Der er også færre, der drikker syv dage om ugen; i 2013 drak 8,7 pct. dagligt, mens det i 2017 var 6,6 pct., dvs. et fald på hele 24 pct.
Mens danskernes generelle trivsel og sundhed således har udviklet sig i den forkerte retning, er alkoholforbruget generelt faldet. Særligt interessant er det, at der er markant færre, der drikker over højrisikogrænsen, og at det er i alle aldersgrupper, at der er sket et fald i gruppen, der har en risikabel alkoholkultur.
Rapporten kan ses på danskernessundhed.dk samt alkoholdialog.dk/den-nationale-sundhedsprofil-sundhedsstyrelsen-2018.
Andel, der overskrider højrisikogrænsen
Andel, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse
i løbet af en typisk uge, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper.
* Sundhedsstyrelsens definitioner på genstandsgrænser:
- Højrisikogrænsen: Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd.
- Lavrisikogrænsen: Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd.
Kilde: Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2017, Sundhedsstyrelsen 2018.