Dokumentationen for, at en differentiering er både ineffektiv og decideret problematisk, er massiv:

1. Ingen effekt pga. substitution
Gør man isoleret én alkoholtype sværere tilgængelig, dyrere eller ulovlig for visse alders-grupper, viser alle erfaringer, at det blot vil føre til substitution i retning af de alkoholtyper, der ikke pålægges disse restriktioner. Forebyggelseskommissionen anerkender selv dette faktum.
I relation til overvejelserne om afgiftsforhøjelser fremgår det af rapporten, at det kun giver mening at regne med forbrugseffekter på samtidige afgiftsforhøjelser for samtlige alkoholtyper, fordi en isoleret afgiftsforhøjelse på en enkelt type vil blive elimineret af substitution (rapporten s. 122ff).

2. Modsatrettet uheldigt signal
En afledt konsekvens af at regulere en alkoholtype (f.eks. spiritus) hårdere end øvrige alkoholtyper er, at man ikke alene sender et signal om at spiritus er farligere, men samtidig kommer til at sende det modsatrettede signal – at øl og de mange cider-produkter i ølstyrke, som har oplevet eksplosiv vækst, drevet frem af de unges efterspørgsel, er uproblematisk.
Det vil mangle realitetsforankring.

3. Frankrig netop gået fra differentiering til ensretning
Det europæiske land, som senest har foretaget en større alkoholpolitisk stramning er Frankrig. Og her er man gået i modsat retning – fra differentiering til ensartethed. Hvor man hidtil har differentieret på alder (16 år for øl og vin, 18 år for spiritus) i forbindelse med køb, har man med virkning fra 15. Juli 2009 løftet aldersgrænsen for alle alkoholtyper til 18 år i realiseringen af, at det var for svært at håndhæve, for svært for folk at forstå og udfra det basale argument at alkohol er alkohol. Det franske sundhedsministerium ønskede at få denne pointe slået så klart fast, at der i løbet af sommeren 2009 har været afviklet en offentlig kampagne med dette hovedbudskab (se nedenfor).

Desuden var en klar begrundelse fra det franske sundhedsministeriums side (fremført i forbindelse med nationalforsamlingens behandling af “Le projet de loi HPST, Article 23 – Interdiction de vente d’alcool aux mineurs”) at hæve grænsen for øl og øl-blandingsprodukter, som er den alkoholtype, som unge efterspørger og drikker mest.

Et hovedproblem i Frankrig har været, at man – selvom man havde indført en 18 års grænse for spiritus – alligevel oplevede at en 16-årig kunne købe enhver alkoholtype i enhver sammenhæng. Og lykkedes det ikke, så kunne en ældre kammerat blot købe det ønskede.

Ved 1. behandlingen af loven, der skulle simplificere reglerne for alkoholkøb, udtalte den franske sundhedsminister Roselyne Bachelot-Narquin den 9. Marts i nationalforsamlingen:
"For at være sikker på, at en lov overholdes, må vi sikre os, at loven er enkel. Lovgivningen i forhold til unge og alkohol har ikke været overholdt, fordi den har været for kompliceret ved at introducere tre forskellige kriterier; alder (engang imellem 16 år, engang imellem 18 år), detailhandel hhv. restaurationssektor og forskellige alkoholkategorier. Fremadrettet vil vi have en meget enklere tekst, lettere at forstå og overholde: salg af alkohol er forbudt under 18 år. Kan det være meget enklere? Det bliver sælgernes opgave at checke, at klienten er voksen”.

Illustration af den offentlige franske kampagne, som har været afviklet i løbet af sommeren 2009, og har været finansieret af bl.a. det franske sundhedsministerium. Den centrale tekst betyder oversat: ”Der er den samme alkoholmængde i et glas øl, et glas champagne, et glas vin, et glas pastis…”, og i den underliggende tekst ”….alle alkoholtyper repræsenterer den samme fare”.

4. Konkurrence- og markedsforvridning
Så snart man indfører diskriminerende, differentieret regulering af en alkoholtype frem for en anden, forvrider man markedet. Et eksisterende eksempel på det er tilstedeværelsen af den særligt høje tillægsafgift på de såkaldte ”Ready-to-drink”-produkter (RTD), populært kaldet alkoholsodavand, som blev indført i 2004. Afgiften blev afgrænset på en måde, som ikke omfattede cider-typer. Det har betydet, at der er sket en enorm produktudvikling indenfor cider-typer, der i udtryk, smag og indhold ikke kan skelnes fra RTD-produkter, som de konkurrerer på lige fod med. Hovedårsagen til den eksplosion i antallet af cider-typer, man har kunnet se indenfor de sidste år, har således været den kæmpe afgiftsmæssige begunstigelse de får i forhold til RTD-produkter, der betaler mere end fem gange så meget i afgift.

Den seneste ”MULD-rapport” (nr. 7 fra Sundhedsstyrelsen, august 2009) viser et identisk forbrugsbillede. Her er forbruget opdelt på drenge og piger, og rapporten viser at drenge drikker markant mere end piger, og de drikker klart mest og oftest øl. De drikker hyppigere, større mængder og oplever oftere problemer med alkohol – herunder er oftere på skadestue/ hospital end pigerne. Blandt pigerne er der langt flere, der ofte drikker øl (over 3 gange om måneden) end nogen anden alkoholtype. Også disse tal viser, at der ikke findes et sagligt argument for at indføre en differentiering, hvor spiritus reguleres hårdere end øl eller ex. cider, med det argument, at man vil ramme den alkoholtype, der er mest populær blandt unge.

5. Differentieret aldersgrænse kan ændre købsadfærd – ikke forbrug
En evaluering af effekten af 16 års salgsforbuddet foretaget af Statens Institut for Folkesundhed i 2006 , knap 2 år efter forhøjelsen af aldersgrænsen fra 15 år til 16 år, peger på, at den forhøje-de aldersgrænse har haft en regulær effekt på antallet af 15-årige, der køber alkohol i butikker. Men evalueringen viste også, at de unge ikke drikker mindre af den grund. Både i 2004 og i 2005 oplyste mere end 60 % af de 15-årige, at de havde drukket alkohol inden for de seneste 30 dage. Det skyldes, at unge anskaffer sig alkohol på andre måder end ved at købe det selv.
Fra 2004 til 2005 er der således sket en stigning i andelen af 13-16-årige, der har drukket alkohol, de har fået af deres forældre. 

Evalueringen indikerer klart, at en differentieret aldersgrænse for alkoholkøb vil være ineffektiv i forhold til at påvirke de unges samlede forbrug. Den indikerer også, at forældre og andre voksnes indflydelse på unges drikkemønstre har en nøglerolle, hvis man reelt vil påvirke unges forbrug.

6. Alkoholkulturen ændres af holdninger – ikke restriktioner
Det er – opsummeret – ikke en alkoholtype eller kategori, der er udfordringen, hvis man ønsker at de unge skal drikke mindre. Det er alkoholkulturen blandt unge, og ikke mindst deres forældres holdning til den samme, der er nøglen. Den ændrer man ikke ved regulering – og slet ikke ved differentieret regulering. Før man får ændret på, at over halvdelen af de forældrene til 14-årige og 2/3 af forældrene til 15-årige mener, at det er i orden, at deres børn drikker alkohol i hjemmet bliver det svært at reducere alkoholforbruget blandt unge og hæve alkoholdebutalderen mærkbart .

Opsummering
VSOD mener, at ovenstående pointer tydeligt illustrerer, at en differentieret aldersgrænse mellem forskellige alkoholtyper ikke alene er uhensigtsmæssigt, og slet ikke vil være i stand til at opfylde forslagets målsætning om, at give de unge rammer, der kan hjælpe dem til gode alkoholvaner, men at forslaget tilmed medfører en række andre forvridninger og problemstillinger.

Det har derfor hele tiden været VSODs indstilling, at uanset hvilke tiltag regeringen vælger at foretage i relation til alkohol bør reguleringen foretages ikke-differentieret og ikke-diskriminerende mellem forskellige typer alkohol.

VSOD har således åbent – og inden fremlæggelsen af forslaget – tilkendegivet, at vi ikke har problem med at hæve aldersgrænsen for køb til 18 år. Under forudsætning af, at det gælder alle alkoholtyper. Det mener vi fortsat.

Vil man ikke det, så vil det være klart bedre at fastholde en 16 års grænse, og så rent faktisk realisere, at den bliver overholdt. Det er den meget langt fra at blive i dag. Af Sundhedsstyrelsens ”Undersøgelse af 11-15 åriges livsstil og sundhedsvaner” fra 2008 fremgår, at 36% af alle 15-årige piger (og 28% af de 15 årige drenge) har købt alkohol i butik indenfor den sidste måned. Tilsvarende gælder det for 13% af de 14-årige piger (15% af de 14-årige drenge). Ganske vist kan der siden 2004, hvor 16-års grænsen blev indført, ses en faldende tendens, men det nuværende høje niveau for overtrædelser af 16-års grænsen kan næppe siges at være tilfredsstillende.

 

Nu er Spiritus omsætning i liter salgsstyrke 2008 – 2. Kvartal 2009, VSOD markedsdata januar – maj 2009 og Markedsandele for importeret bordvin 1. halvår 2009 klar.

 De seneste statistikker kan findes på VSOD's hjemmeside under "kun for medlemmer"

 

 

VSOD var fredag den 9. oktober 2009 til møde i Skatteministeriet

Det var et konstruktivt møde hvor VSOD fik mulighed for at præsentere sine holdninger på alkohol afgiftsområdet.  

 
 

Kurset giver dig forståelse for, hvad der ligger i ledelsesretten og giver dig perspektiver på din ledelse og din lederrolle. Formålet er at gøre dig komfortabel i anvendelsen af din ledelsesret og udfyldelsen af din lederrolle.

Afholdes i Århus den 21. oktober 2009 og i København den 3. november 2009 

Læs mere om arrangementet her