V.S.O.D. er interesseorganisation for vin- og spiritusimportører og grossister i Danmark. Organisationens medlemmer står for langt størstedelen af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for produktion af frugtvin og spiritus.
V.S.O.D. er høringsberettiget over for myndighederne i alle sager, der på nogen måde berører vor branche. I den forbindelse giver vi branchens synspunkter til kende og samarbejder med myndigheder og politikere om de mest hensigtsmæssige løsninger.
Siden 1977 har vi påvirket beslutningerne i en positiv retning for branchen. Det gælder i spørgsmål om fastlæggelse og fortolkning af tekniske regler, miljøspørgsmål, markedsførings- og mærknings-regler, ikke mindst i samspillet mellem danske og EU-regler. Det gælder også i høj grad påvirkning af politikerne i forbindelse med afgiftssatser og gebyrer.
Hvad tilbyder vi vore medlemmer?
Vi er først og fremmest kollektivt talerør for vore medlemmer over for myndighederne, Folketinget og regeringen.
Vi rådgiver medlemmerne i mange situationer, hvor behovet opstår i den enkelte virksomheds daglige arbejde, og vi bistår medlemmerne i spørgsmål, som de ønsker forhandlet med myndighederne - om ønsket under fuld diskretion.
Vi oplyser i nyhedsbreve vore medlemmer om de væsentligste regler og andre forhold af betydning for branchen.
Vi bearbejder oplysninger fra Danmarks Statistik og Told & Skat og udsender oplysningerne i en tilgængelig form til vore medlemmer.
Vi overvåger varemærker.
V.S.O.D. har beredskab til en uvildig vinkontrol.
Vi har sekretariat på Chr. IV’s gamle børs, som organisationens medlemmer kan bruge til vinsmagninger, konferencer og møder på særlig fordelagtige vilkår.
Vore medlemmer kan uden yderligere kontingent trække på den ekspertise og de serviceydelser, som Dansk Erhverv tilbyder sine medlemmer, og kan vise Dansk Erhverv’s logo på deres brevpapir.
Hvor er V.S.O.D. repræsenteret?
V.S.O.D. er kollektivt medlem af Dansk Erhverv.
V.S.O.D. er medlem af to europæiske paraplyorganisationer inden for branchen.
Endelig er V.S.O.D. branchens repræsentant i GODA (Gode Alkoholdninger) sammen med og (se GODAs hjemmeside www.goda.dk)
V.S.O.D.'s slogan:
Skænk - men tænk !
Vin og Spiritus Organisationen i Danmark
Nogle eksempler på V.S.O.D.'s mærkesager:
VSOD har i forbindelse med halvering af emballageafgiften den 1. januar 2011 løbende informeret medlemmerne vedrørende ansøgning om godtgørelse og i ikrafttrædelsesdato osv. VSOD har endvidere i samarbejde med SKAT været med til at præciserer reglerne.
VSOD havde i årevis presset på for at få sendt produktionen af banderoler i licitation for at få prisen sat ned. Det lykkedes i 1998 med det resultat, at priserne blev sat ned til under en tredjedel. Herved sparede branchen på årsbasis omkring 8 mio. kr. - svarende til 7 gange VSOD kontingentindtægter. I 2001 var der flertal blandt VSOD's medlemmer for helt at afskaffe banderolen, og dette har VSOD så fået gennemført.
VSOD har arbejdet for, at mærkning af vin med visse allergene stoffer udsættes. Kravet om mærk-ning af vin med visse allergene stoffer er netop blevet udsat indtil den 30. juni 2012. Det betyder, at vin, hvor der under fremstillingen er anvendt et af de tre nedenstående produkter, (og som er bragt i omsætning eller mærket inden 30. juni 2012) kan markedsføres indtil lagrene er opbrugt.
•Lysozym (fremstillet af æg)
•Albumin (fremstillet af æg)
•Mejeriprodukter (Kasein)
VSOD har arbejdet for at skabe klarhed på området for hedvinsbaseret spiritus produkter. Ved en dom af 9. maj 2009 har EF-domstolen i sag C-150/08 (Siebrand) fastslået, at gærede alkoholholdige drikkevarer, som oprindeligt svarer til pos. 2206 i EU's Kombinerede Nomenklatur. VSOD har i tæt samarbejde med SKAT været med til, at præge og fortolke konsekvenserne af dommen.
SKAT offentliggjorde den 1. marts 2010 en vejledning som fastslår, at der fremover skal tages følg-ende objektive karakteristika og egenskaber i betragtning, når en drikkevare, der indeholder alkohol fra gæring samt tilsat destilleret alkohol, skal placeres under pos. 2206 eller pos. 2208: Indholdet af alkohol, særlige organoleptiske kendetegn og påtænkt anvendelse. Denne praksisændring betyder, at der er kommet gennemsigtighed på markedet.
VSOD har arbejdet for ligestilling mellem Cider baseret og spiritus baseret alkoholsodavand. De danske alkohol-afgiftsregler havde siden 2005 indeholdt et smuthul, som har skabt urimelige afgifts-forskelle for direkte sammenlignelige og konkurrerende produkter indenfor det segment, der populært kaldes alkoholsodavand.
Smuthullet er blevet udnyttet af alkoholtyper med en alkoholvolumen på typisk 4,5-5,5 %, hvis alkohol-indhold er ciderbaseret. Disse drikke undgik dermed den meget høje tillægsafgift, som bliver pålagt øvrige alkoholsodavand (”Ready to drink”-produkter), hvilket betyder, at disse bliver pålagt en ca. tre gange så høj afgift for et produkt med helt identisk alkoholvolumen. Med en afgiftsforskel på ca. 9 kr. pr. liter, inkl. Moms, giver det en ekstrem og urimelig konkurrencefordel.
Det er derfor også med stor tilfredshed, at VSOD konstaterede, at Skatteministeriet i juni 2010 fremsatte et nyt lovforslag, som skabte afgiftsmæssig ligestilling for sammenlignelige produkter.
V.S.O.D. udgør sammen med DDS bestyrelsen i GODA - Gode Alkoholdninger. GODA arbejder for at fremme den gode alkoholkultur og modvirke misbrug. Især arbejder man meget aktivt for at rådgive skoleelever og unge i kørekortsalderen. www.goda.dk. )

