Fanø Spirits (64)


SKIBSROM FRA FANØS FASCINERENDE FORTID

Med en størrelse på kun 56 kvadratkilometer og godt 3.000 indbyggere spiller Fanø en uforholdsmæssig stor rolle i den stolte, danske søfartshistorie. Fra midten af 1700-tallet og 100 år frem skabte fannikkerne en imponerende sejlskibsflåde, som fragtede varer rundt over alt på de syv verdenshave.

Dengang udgjorde rom en vigtig del af skibenes proviant, så søfolkene kunne udholde de barske vilkår ombord. Men ikke alt rom var lige drikkeligt, og derfor tilsatte man sukker, forskellige lokale krydderier og ikke mindst citrusfrugter, hvilket hjalp med at forebygge den frygtede sygdom skørbug. Herefter blev rommen lagret i træfade, hvilket tilførte yderligere smag og en gylden farve. Hele denne proces imiterer og udbygger Fanø Skibsrom den dag i dag. Selve rommen destilleres på Jamaica, men forædlingen foregår på Fanø, hvor destillatet først lagres med naturlige råvarer som Fanø Lynghonning, havtorn og Madagaskar-vanilje og derefter på portvinsfade.

Virksomheden blev grundlagt af Lars Jensen Schou. Inspireret af Fanøs historie og med en stor kærlighed til rom satte han sig for at skabe en kvalitetsrom, som kombinerer smagen af det eksotiske Caribien og Vesterhavets brusen. Mange dage blev brugt på blanding og krydring i produktionen, og meget rom blev drukket, inden den første Fanø Skibsrom (Havfruen) blev tappet i 2015.

I dag er Fanø Skibsrom en familiedrevet virksomhed med to generationer ombord, hvis produkter, Havfruen og Havmanden, vandt sølv og bronze ved den prestigefyldte spirituskonkurrence International Wine and Spirit Competition (IWSC) i 2019.

Main products

Havfruen og Havmanden.

Nice to know

Distillery: No

Open for tours/tastings: By appointment only

Boutique with fixed opening hours: No

Webshop: Yes International shipping: Yes

Cafe or restaurant: No

Venue for other events, concerts, etc.: No

Sleepover options: No

Here we are: Find on map of Denmark

Contact information

Fanø Spirits

Sønder Nytoft 27

DK - 6720 Fanø

Tlf: +45 2252 7796

Mail: Kontakt

Web: Skibsrom