Likørhaven (41)


EN VELLYKKET ENMANDSOPERATION 

Inden monopoltiden satte ind med en stærk koncentration af spiritusfremstilling på enkelte store fabrikker, havde Danmark en dyb og divers tradition for brændevinsproduktion i små, lokale virksomheder. Midt i 1800-tallet var der således alene i Slagelse otte registrerede producenter inden for genren. Om der også allerede dengang var én i landsbyen Sørbymagle lidt sydøst for det vestsjællandske handelsknudepunkt, vides ikke. Men det er der i hvert fald nu. 

Likørhaven er et godt eksempel på de seneste års udvikling, hvor småvirksomheder igen er begyndt at byde sig til på et stadig mere levende og mangeartet marked for spiritus. Og det er også et inspirerende eksempel på, at et enkelt passioneret menneske kan skabe sig en plads på det marked. Ronny Hersbak laver nemlig alle Likørhavens produkter helt selv. 

I mange år havde han været en del af en omgangskreds, hvor der blev stillet hjemmelavet kryddersnaps på jule- og påskefrokostbordet. Men Ronny Hersbaks interesse for og evner til at udvikle produkter rakte længere end private serveringer for vennerne. Siden 2015 har nysgerrigheden ført til eksperimenter med mange forskellige urter, bær, frugter og nødder, omhyggeligt udvalgt, bearbejdet og siden komposteret til jordforbedring, og derfor byder Likørhaven på en del flere varianter end en enkeltmandsoperation umiddelbart lægger op til. Én ting har de alle tilfælles: Den rene smag, som kommer fra det komplette fravær af nogen som helst form for tilsætningsstoffer. 

På den måde afspejler Likørhaven fint grundprincipperne bag genfødslen af de danske destillerier og spiritusproducenter. Her er innovation, ansvarlighed i forhold til miljøet og en stor passion for råvarer. Og så gør det knap så meget, at man skal lave det hele selv. 

Main products

Kryddersnaps, likør og mjød.

Nice to know

Distillery: No

Open for tours/tastings: No

Boutique with fixed opening hours: No

Webshop: Yes International shipping: No

Cafe or restaurant: No

Venue for other events, concerts, etc.: No

Sleepover options: No

Here we are: Find on map of Denmark

Contact information

Likørhaven

Kirkerupvej 33b

DK - 4200 Slagelse

Tlf: +45 3169 2646

Mail: Kontakt

Web: Likørhaven