Stone Grange (45)


KOMBINATIONENS KUNST 

Et typisk kendetegn ved den nye bølge af danske destillerier er et fokus på lokale råvarer. Men der er også virksomheder, der går den modsatte vej og i jagten på de bedste og mest velegnede ingredienser spejder langt ud over landets grænser. 

Det gælder Stone Grange, et smukt beliggende destilleri oven for den dramatiske Esrum Sø, Danmarks mest vandrige. Med adgang til egne vinmarker har virksomheden produceret både brandy og marc (brændevin skabt på druekvaset, når mosten er gæret til vin). Men i dag er hovedfokus på Elg Gin, der er blevet en af landets mest succesfulde. 

Elg Gin produceres i seks forskellige varianter, der alle er baseret på de berømte gulerødder fra Lammefjorden, 100 kilometer borte, samt enebær fra Nord Makedonien og korianderfrø fra Ukraine, begge omtrent 2.500 kilometer herfra. Ginnerne er såkaldte ”compound-ginner”, da hver enkelt botanical er destilleret separat og efterfølgende blandet i forskellige mål. De individuelle produktionsmetoder giver en ekstraordinær præcision og sikrer varianterne hver deres personlige smag, duft og farve. Alkoholen er kornsprit baseret på hvede. Der anvendes også udtræk (macerat) af enebær og violette gulerødder.  

Manden bag Stone Grange og Elg Gin, Master Distiller Henrik Elsner, er bioorganisk kemiker og ud over eget udstyr til tapning rummer destilleriet et hightech laboratorium med blandt andet en gaskromatograf, der bruges til kvalitetssikring.  

Visionen har hele vejen siden stiftelsen i 2009 været at producere autentisk spiritus ved at kombinere godt håndværk med solid naturvidenskab. En vision, der forlængst er blevet opfyldt med et af landets stærkeste og mest karakterfulde spiritusbrands til følge. 

Main products

Elg Gin.

Nice to know

Distillery: Yes

Open for tours/tastings: Yes

Boutique with fixed opening hours: No

Webshop: Yes International shipping: Yes

Cafe or restaurant: No

Venue for other events, concerts, etc.: No

Sleepover options: No

Here we are: Find on map of Denmark

Contact information

Stone Grange

Fredensborgvej 60

DK - 3480 Fredensborg

Tlf: +45 4975 9808

Mail: Kontakt

Web: Stone Grange