Ny bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse

VSOD arbejder løbende på at fjerne eller ændre lovgivning, som på den ene eller anden måde diskriminerer i forhold til bl.a. ølbryggerier.

Som en del af aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer blev det besluttet, at der skal være lavere krav til sikkerhedsstillelse, når man skal autoriseres som oplagshaver efter spiritusafgiften, således at destillerier i højere grad ligestilles med bryggerier. Reglerne for sikkerhedsstillelse efter spiritusafgiften reguleres i bekendtgørelse om afgift af spiritus m.m. I bekendtgørelsen er sikkerhedsstillelsen fastsat som et mindstebeløb på 200.000 kr.

I den nye bekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. februar 2018, ændres sikkerhedsstillelsen fra at være et mindstebeløb på 200.000 kr. til 30.000 kr. Mindstebeløbet på 30.000 kr. vurderes at være passende, da spiritusafgiften er knap tre gange så høj som ølafgiften, hvor der er krav om at stille sikkerhed for mindst 10.000 kr

Læs bekendtgørelsen her