Skolebørnsundersøgelsen udgør en vigtig kilde til monitorering af danske skoleelevers helbred, trivsel og sundhedsadfærd, og denne rapport fra den seneste undersøgelse i 2018 præsenterer aktuelle forekomster og udviklinger over tid for en lang række centrale indikatorer. Rapporten bi-drager således med basis information, som er af afgørende betydning for prioriteringer i den nationale sundhedspolitik og -planlægning. Ligeledes er det vores erfaring, at rapportens resultater både nationalt og lokalt er relevant for beslutningstagere, planlæggere, praktikere og studerende in-den for skoleområdet og det sociale område.
En rapport som denne er grundlæggende beskrivende og derfor ikke direkte forklaringer på de præsenteret forekomster og udviklinger over tid. Det vil typisk kræve yderligere og mere avanceret analyse samt supplerende data at dokumentere mulige forklaringer og årsagssammenhæng. Det er derfor vigtigt at være forsigtig fortolkninger af de præsenteret resultater.
Sammenfatning om Sundhedsadfærd og Alkohol:
Andelen af elever, der har prøvet at drikke alkohol, bliver større med stigende alder. Mindre end hver tiende 11-årige pige og hver femte 11-årige dreng har prøvet at drikke alkohol, mens dette gælder for lidt mere end hver tredje af de 13-årige elever og cirka 80% af de 15-årige elever. Andelen er større i mellem socialgruppe end i lav socialgruppe. Efter mange års fald i andelen, som har prøvet at drikke alkohol, ses fra 2014 til 2018 en stagnering blandt de 11- og 13-årige elever og en stigning blandt de 15-årige elever. Næsten ingen 11- og 13-årige elever drikker alkohol ugentligt, mens dette gælder for hver femte 15-årige pige og hver fjerde 15-årige dreng. Der ses ingen sociale forskelle i ugentligt alkoholindtag.
Efter mange års fald i andelen af elever, som drikker alkohol ugentligt, er denne udvikling vendt til en egentlig stigning blandt de 15-årige elever. Elevernes erfaringer med fuldskab bliver større fra de 13- til 15-årige elever. Blandt de 13-årige elever er det under 4%, som har været fulde mindst to gange, mens dette gælder for mere end hver tredje 15-årige pige og hver anden 15-årige dreng. Der ses ingen sociale forskelle i fuldskab. Efter flere års fald i andelen af elever, som har været fulde mindst to gange, er udviklingen stagneret blandt de 11- og 13-årige elever samt de 15-årige piger fra 2014 til 2018, mens den nu er stigende blandt de 15-årige drenge.
Der er mange forskellige faktorer, som har betydning for unges alkoholforbrug. Forældrenes eget alkoholforbrug og deres normer omkring de unges alkoholforbrug har vist sig at have stor betydning for, hvor meget de unge drikker, og hvor tidligt de begynder at drikke. Unge, der oplever, at deres forældre accepterer, at de drikker alkohol, har et større alkoholforbrug en unge, der oplever, at forældrene er stærke modstandere. Derudover har den unges personlighed, venner, skolemiljø og den alkoholkultur, de unge vokser op i, stor betydning for de unges forbrug. For eksembel er der en sammenhæng mellem alkoholkulturen i omgivelserne og de unges eget alkoholindtag.
I danmark er det en flertalsadfærd at drikke alkohol, og langt de fleste unge med et stort alkoholforbrug er veltilpasset og velfungerende. De storforbrugende drenge og piger tilbringer meget tid sammen med deres kammerater, som ofte også har et stort alkoholforbrug. De fleste af disse unge har gode relationer til deres forældre, og de trives godt i skolen.