Save the Date - Branchedag den 7. marts 2023

Branchedag hos Copenhagen Distillery d. 7/3 2023 - Save the Date

Den 7. marts 2023 finder årets begivenhed i vin- og spiritusbranchen sted i det flotte destilleri hos Copenhagen Distillery i København. Denne dag afholder VSOD nemlig både Branchedag, med spændende debatter og oplæg, og generalforsamling.

Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen! Vi er i fuld gang med at forberede dagen, og kan garantere at det bliver en dag man ikke vil gå glip af, fyldt med viden, inspiration, networking og smagningsoplevelser - og desuden have indflydelse på VSOD som branchefællesskab via generalforsamlingen.

Vi glæder os meget til at løfte sløret for programmet i løbet af de kommende uger, hvor det også vil blive muligt at tilmelde sig.

 

Er der risiko for strømafbrydelser til vinter? 

De stigende energipriser og en usikker energiforsyningssikkerhed har medført, at der i spidsbelastningstidspunkter kan opstå en risiko for kontrollerede strømafbrydelser i løbet af den kommende vinter.

Danmark har verdens højeste elforsyningssikkerhed med i gennemsnit kun 20 min. afbrud om året. 2022 var desværre et dårligt år med lavere elproduktion fra atomkraftværker og markant mindre vand i de norske vandkraftværker. Dog har produktionen af strøm fra sol og vind været højere end sidste år. En vinter med lave temperaturer og vindstille vejr kan derfor blive problematisk, især i spidsbelastningsperioder med risiko for, at produktionen af el ikke kan følge med efterspørgslen. Den yderste konsekvens af dette kan blive kontrollerede strømafbrydelser i udvalgte områder i f.eks. op til 2 timer ad gangen. Disse såkaldte ”brownouts” kan for en kort periode blive nødvendigt for at undgå, at elsystemet bryder sammen. Ifølge Energistyrelsen er risikoen for strømafbrydelser dog stadig meget lille, og der forventes ikke brownouts denne vinter. Strømafbrud vil altid være det sidste værktøj, der tages i brug af myndighederne.

Se et webinar med Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen om el- og gasforsyningssikkerhed.

Læs mere her om hvilke forholdsregler, man kan tage som virksomhed.

 

Ofte stillede spørgsmål om energikrisen

Hvor varmt skal der være på kontoret, hvor kan vi finde de bedste spareråd og kan vi få tilskud til en energirenovering? Det er blot et udpluk af de spørgsmål, som Dansk Erhverv får fra medlemmerne.

Herunder er samlet de hyppigst stillede spørgsmål i en lille Q&A om energikrisen, spareråd og temperaturen på arbejdspladsen.

7 gode råd: Sådan tackler din virksomhed energikrisen