ALTINGET: DF og SF i Aarhus: Hæv aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år

ALTINGET 9.JULI 2021

Danske unge er oppe imod en stærk, dansk alkoholkultur, men vi ved, at det virker at hæve aldersgrænserne. Derfor må Christiansborg på banen og få lovgivningen på plads, skriver rådmænd Jette Skive (DF) og Thomas Medom (SF).

Forstil dig en gruppe glade unge på vej til ungdomsfest eller afgangselever, der fejrer sidste skoledag. Musikken spiller, nogle drikker et par øl, mens andre nyder en sodavand. Er det utopi eller fremtid?

De danske unge blev i 2020 igen kåret som europamestre, når det kommer til indtag af alkohol. Det er en kedelig titel. Samme kedelige førertrøje gav Vidensråd for Forebyggelse i 2019 de danske unge, og her peger man på vores lave aldersgrænse for køb af alkohol som en del af forklaringen.

Det må vi gøre op med ved at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år.

For det er veldokumenteret, at lande med højere aldersgrænser for salg af alkohol har færre børn og unge, der drikker. Det virker at ændre aldersgrænserne. Det så vi allerede i 2004, da aldersgrænsen herhjemme blev hævet fra 15 år til 16 år. Antallet af 15-årige, der lykkedes med at købe alkohol, blev halveret.

Læs hele artiklen her.