Branchens Dag udskydes til d. 1/6 2022

Vi har desværre i VSOD været nødt til at skele til den nuværende smittestigning i samfundet ift. planlægningen af Branchens Dag, som er planlagt til den 12. januar.
På den baggrund har vi vurderet at det vil være mest hensigtsmæssigt at udskyde dagen til et senere tidspunkt, hvor der vil være en større chance for at kunne samle folk fra hele den danske vin- og spiritusbranche i Børssalen.
 
Vi har derfor valgt at udskyde Branchens dag til onsdag den 1. juni 2022 – samme sted, samme tid. Vi håber naturligvis meget at I fortsat vil komme på denne nye dato. Planen er at vi holder fast i de gode oplæg og spændende paneldebatter der allerede er planlagt.
 
Vi håber og glæder os derfor til at vi ses i juni til en dag i vin- og spiritusbranchens tegn - så sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen den 1. juni 2022!