PRESSEMEDDELELSE
Danmarks største vingård - beliggende på Røsnæs - er truet på sine udviklingsmuligheder. De danske udlændingemyndigheders manglende forståelse for behovet for højt kvalificeret arbejdskraft sætter en kæp i hjulet for en ellers flot fremgang.
Folketingsmedlem Jacob Jensen (V) besøger fredag den 11. juni kl. 13.30 Dyrehøj Vingaard for at se og høre om succesen og udviklingsmulighederne for dansk vin - og for at forstå de aktuelle problemer med at få lov til at ansætte kvalificerede medarbejdere.
Pressen er velkommen.
Dyrehøj Vingaard skrev for kort tid siden et ’nødråb’ til det lokale folketingsmedlem Jacob Jensen (V) og til adm. direktør Brian Mikkelsen i Dansk Erhverv i frustration over de danske udlændingemyndigheders behandling af vingårdens medarbejdere.
Nu kommer Jacob Jensen altså forbi, mens Dansk Erhverv melder, at organisationen hurtigst muligt vil tage sagen op med de relevante myndigheder.
Efter hele to afslag på kort tid fra SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) står Dyrehøj Vingaard i en kritisk situation, der kan bremse udviklingen på Danmarks største vingård og indirekte for en succesfuld ny dansk vinindustri, der spirer frem i disse år.
SIRI viser i deres afslag, at de slet ikke har indsigt og forståelse for de helt nødvendige og unikke kompetencer, der skal til for at udvikle og drive en vingård og for at sætte dansk vin på verdenskortet.
Baggrunden for ’nødråbet’ er to aktuelle sager.
1. Afvisning af ny vinmager fra Californien
Dyrehøj Vingaard søgte i efteråret 2020 efter en ny vinmager. For at kunne bestride dette job skal man have en 5-årig universitetsuddannelse med speciale i vinproduktion, også kaldet en ’master i ønologi’, og denne uddannelse udbydes i alle de klassiske vinlande i Verden.
Men de specielle klimatiske forhold for vinproduktionen i Danmark kræver indsigt i de køligere landes vilkår, og derfor er ønologer fra f.eks. New Zealand, Canada eller Tyskland særligt veluddannede til at løfte ansvaret i Danmark.
Derfor igangsatte Dyrehøj Vingaard en rekrutteringsproces for at finde de optimale kompetencer og erfaringer - og det lykkedes. I starten af december 2020 skrev Dyrehøj kontrakt med en ung mand fra Californien, der havde taget sin master i ønologi i New Zealand og dermed havde den ønskede viden om ’koldklima vine’.
Kort efter søgte den nye vinmager om tilladelse til at rejse til - og arbejde i Danmark. Men SIRI sendte d. 30. marts i år et afslag med følgende begrundelse: ’We do not find that you have the special individual qualifications that make it appropriate to grant you a residence and work permit to carry out the job in question’.
Styrelsen (SIRI) forstår altså ikke, at en dansk vingård har brug for en master i ønologi for at kunne lave vine i international topkvalitet, at sådanne ønologer ikke findes i Danmark og derfor må hentes i udlandet, endsige at netop denne kandidats uddannelse fra New Zealand i allerhøjeste grad var ’specielle, individuelle kvalifikationer’.
Konsekvensen blev, at Dyrehøj Vingaard pt. står uden vinmager og har måttet klare sig selv siden høsten i efteråret, hvilket langt fra er optimalt endsige holdbart ift. vingårdens egen produktion og ift. vinproduktionen for ca. 25 andre danske vingårde.
2. Afslag på arbejds- og opholdstilladelse til ny assisterende vinmager (Catherine Ferland fra Canada) - og dermed en akut risiko for at miste markchefen fra Frankrig
I september 2020 ansatte Dyrehøj Vingaard en ny markchef (Nicolas Santi fra Frankrig), der har ca. 10 års solid erfaring med at passe vinmarker i Frankrig og flere andre lande i Verden.
Han flyttede til Røsnæs sammen med sin canadiske kæreste og sambo gennem flere år, der også har erfaring fra udenlandske vingårde, bl.a. fra sit hjemland, der ligesom Danmark laver ’koldklima vine’.
Derfor ville Dyrehøj gerne ansætte Catherine som assisterende vinmager, da hun er dygtig og erfaren på dette område samt bor få km fra vingården. Catherine søgte om arbejds- og opholdstilladelse som partner til Nicolas, der er EU-borger.
Men også i dette tilfælde gav SIRI afslag - denne gang med begrundelsen, at Catherine ikke havde indsendt tilstrækkelig dokumentation for sit samliv med Nicolas.
Catherine har netop indklaget/appelleret denne afgørelse til Udlændingenævnet, idet hun kan bevise sit samliv med Nicolas gennem 31 mdr. og dermed langt mere end kravet på 18 mdr.
Dyrehøj Vingaard finder det aldeles urimeligt og umenneskeligt, at et dygtigt ungt menneske, der gerne vil arbejde i Danmark og som besidder unikke, efterspurgte kompetencer, på denne måde skal blotte sig og indsende bl.a. meget private fotos for at overbevise danske myndigheder om et bevisligt samliv.
Dyrehøj har fået oplyst, at behandlingen af Catherines klage kan tage 6-8 måneder, og så længe er det ikke rimeligt, at hun skal leve i uvished om en evt. udvisning - og at vingården skal ’overleve’ uden kvalificeret personale.
Samlet set betyder SIRI’s to afslag på kort tid, at Dyrehøj Vingaard står uden vinmager og uden assisterende vinmager, selv om vingården har fundet de rigtige kandidater til begge jobs. Og hvis Catherine bliver udvist, vil Nicolas også forlade Danmark - og så står Dyrehøj Vingaard helt uden det faglærte personale, der skal til for at drive en vingård.
Hvis Dyrehøj på denne måde bliver forhindret i at drive vingård, vil det ramme en lang række andre danske vingårde, der får produceret deres vine på Dyrehøj. Som den største vingård i Danmark er Dyrehøj på mange måder et kraftcenter for udviklingen af en egentlig vinindustri i landet, så en kvælning af Dyrehøj vil få afledte effekter på rigtig mange områder.
På vegne af Dyrehøj Vingaard,
Tom Christensen
Ejer, vinbonde
Carl F. Stub Trock
Bestyrelsesformand, vinbonde