KRONIK I BERLINGSKE
Morten Grønbæk, direktør i Statens Institut for Folkesundhed, SDU, Janne Tolstrup, formand for Alkohol og Samfund
Alt for mange unge kommer ud for ulykker, konflikter og sågar dødsfald under indflydelse af alkohol. Det er ulykker og dødsfald, som kan forebygges. Vi ved også hvordan. Men det kræver modige politikere, der tør træffe modige beslutninger.
Ungdom er lig med fest, farver og frihed. Og fortællinger om dumheder og seje scoringer mandag morgen efter en heftig weekend.
Men alt for meget alkohol og alt for store huller i hukommelsen er oftere en del af fortællingen. Sandheden er nemlig, at mange danske unge drikker store mængder alkohol ad gangen, når de drikker – oftest med formålet at blive (meget) fulde, i øl, vin eller spiritus.
Det er dokumenteret igen og igen i talløse undersøgelser og forskningsresultater, for eksempel i den nyeste ESPAD-undersøgelse, der placerer danske 9. klasseelever på en europæisk førsteplads, når det kommer til at drikke mest på én gang (8,8 genstande). Blandt danske 15-16-årige har 40 procent været fulde inden for den seneste måned, mens det europæiske gennemsnit er på 13 procent.
Det skal vi tage alvorligt, for når helt unge drikker sig så fulde, har det konsekvenser. De kommer ud for ulykker og uheld, de har konflikter eller bliver indblandet i voldsepisoder, og de indgår i seksuelle aktiviteter, som de fortryder bagefter. I 2018 endte omkring 1.700 unge mellem 15 og 24 år på hospitalet i forbindelse med indtagelse af alkohol, en tredjedel af dem som følge af alkoholforgiftning, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. En helt ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at i gennemsnit én ung dør hver måned som konsekvens af druk.
Det er ulykker, konflikter og dødsfald blandt unge skønne mennesker, som kan forebygges. Men det kræver modige politikere, der tør træffe modige beslutninger om at vedtage de indsatser, som vi ved mest effektivt nedsætter de unges forbrug.