Whisky på fade i ”naturlige” omgivelser

 

Brug af traditionelle metoder som fx oplagring af whisky på fade i ”naturlige” omgivelser.

Hvis en virksomhed ønsker at bruge traditionelle metoder til fremstilling af fødevarer, er det muligt at søge om dispensation fra nogle af reglerne vedr. indretning og drift, hvis metoden ikke lever helt op til det, der normalt gælder. Dispensationen kan søges i alle led under produktion, forarbejdning og distribution.

Eksempler på traditionelle metoder til fremstilling af fødevarer er:

  • Lagring af whisky på fade i lokaler, der ikke er godkendt til fødevarer eller i ”naturlige” omgivelser.
  • Modning af oste i gruber, huler, bunkers m.v.
  • Røgning og saltning af visse typer kød for private.

Generelt bruges traditionelle metoder til produktion af fødevarer, der er historisk anerkendte, produceret efter en godkendt eller registreret teknisk specifikation eller produktionsmetode, eller som er beskyttet af en national, regional eller lokal lov.

Sådan søger man
Ønsker man at søge om dispensation hos Fødevarestyrelsen til fremstilling af fødevarer ved brug af traditionelle metoder, kan man, via sin tilsynsførende, sende dem relevante oplysninger, herunder oplysninger om virksomheden, fremstillingsmetoden og den pågældende fødevare. Oplysninger kan fx bestå af følgende:

  • En beskrivelse af de fysiske rammer, hvorunder fødevare skal produktionen/opbevaringen/lagringen eller andet.
  • En risikovurdering af produktionen/opbevaringen/lagringen eller andet.
  • En beskrivelse af hvorledes man undgår en forurening af fødevaren med fx skadedyr og snavs.
  • En beskrivelse af, hvad det nøjagtig er, der sker med produktet, som gør, at det får sine traditionelle karakteristika ved den beskrevne produktion/opbevaring/lagring.
  • en henvisning til om og hvor metoden benyttes i andre EU-lande.

Regelgrundlag
Muligheden for ansøgning om dispensation står beskrevet i hygiejnebekendtgørelsen (BEK nr. 45 af 17/01/2020gennemførselsfor) § 33, stk. 5 og 6 samt i Kommissionens gennemførselsforordning (forordning (EF) nr. 2074/2005) artikel 7, stk. 1 og 2.