Samfundet sender tvetydige signaler
Alkohol er alkohol. Og om den kommer i form af breezere, pilsnere eller gajol-shots er sådan set ligegyldigt. For de danske unge drikker, til de er fulde. Og det bliver de ofte.
Det dokumenterer den seneste rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, som beskriver den alkoholkultur, danske unge har.
Den kultur ændrer vi næppe på ved at ændre procentsatserne for, hvor meget alkohol der må være i de flasker, de unge køber. Det er lige så skadeligt at drikke sig fuld i øl eller breezere, som det er i stærkere varer.
Vidensråd for Forebyggelses rapport viste også, at adgangen til det sociale fællesskab – især på ungdomsuddannelserne – går gennem druklege.
Ungdomsuddannelserne har i de senere år gjort alt, hvad de kan, for at dæmme op for drukken, men skolerne kan skoleår efter skoleår konstatere, at det er svært at argumentere for tiltagene til, at eleverne ikke må drikke for meget på skolen.
For samfundet sender i dag de unge tvetydige signaler. Loven fortæller dem, at de må købe alle de breezere, øl og gajolshots, de vil, så snart de har fejret deres 16-års fødselsdag.
Selv alle sundhedseksperter og skoleledere understreger, at det er sundhedsskadeligt og risikofyldt for unge at drikke sig fulde.
Og det dobbelttydige signal fastholder vi, hvis vi blot afskærer de 16- og 17-årige fra spiritusproducenters grænsesøgende produkter, der holder sig lige under den nuværende 16,5-procents-grænse.
Kilde: Altinget.dk