Seminar: Fødevarekontaktmaterialer, med fokus på udstyr og smøremidler.

Torsdag den 23. maj 2019, kl. 9.30 – 15.00 Comwell Conference Center Copenhagen (Bella Sky), Center Boulevard 5, 2300 København S.


Dansk Erhverv inviterer hermed alle medlemsvirksomheder til et seminar om fødevarekontaktmaterialer – denne gang med fokus på udstyr og smøremidler. 

Vi har sammensat et bredt program hvor Fødevarestyrelsen starter med et indlæg om lovgivning og udfordringer på området. Udstyr kan bestå af mange forskellige dele, men lovgivningen omfatter kun det, der er bestemt til direkte kontakt med fødevarer, hvordan skal man så forholde sig til resten?

Vi skal også høre lidt om smøremidler, hvor der jo ikke er nogen specifik lovgivning i EU – hvad gør man så?

Da det altid er interessant at høre om andres erfaringer har vi inviteret både en udstyrsproducent og en udstyrsbruger (fødevarevirksomhed) til at give et indlæg. Endvidere vil Alan Friis fra DTU - Center for Hygiejnisk design, gennemgå de retningslinjer for fødevarekontaktmaterialer af stål, som blev udarbejdet sidste år. 
Vi afslutter dagen med mulighed for at stille spørgsmål og få svar. Deltagerne må meget gerne sende spørgsmål til Gitte Hestehave, gh@di.dk, inden mødet.

Se hele programmet og tilmeld dig her: Tilmelding til seminar FMK. 

Kilde: Dansk Erhverv