Gratis entre på Vinexpo 2020

Om 2 måneder slår Vinexpo Paris dørene op for første gang. Den nye Vinexpo messe bygger på 40 års erfaring med at arrangere messer for vin- og spiritusbranchen og finder sted i Paris, som ligger strategisk i forhold til det europæiske marked, og som er et centralt mødested for hele verdens vin- og spiritusindustri.

Vinexpo Paris med Præsident Emmanuel Macron som protektor løber af stablen den 10. – 12. februar 2020 i Paris Expo messecentret ved Porte de Versailles. Her i vinens og gastronomiens internationale hovedstad vil indkøbere og producenter mødes til årets første fagmesse og indgå vigtige handelsforbindelser.

Det europæiske marked alene står for mere end 60% af forbruget af vin i verden og sidder komfortabelt på denne førsteplads de næste fem år. Når du deltager på Vinexpo Paris, booster du derfor dit markedspotentiale.

Spændende og nyskabende tiltag:

Udover de franske og internationale udstillere, som præsenterer alverdens terroirs og deres sansemæssige rigdom, kan man på messen opleve tre nye koncepter, hver med sit eget specielt iscenesatte messeområde, hvor de besøgende kan gøre nye opdagelser.

  • WOW! området som blev lanceret tidligere i år og som allerede er meget populært, samler alle aktører inden for økologisk og biodynamisk vin på et overskueligt område inden for rammerne af en stor international messe.
  • BE SPIRITS er et nyt 360° spiritus og cocktail univers med eget konferenceprogram og en lang bar, INFINITE BAR, hvor bardisken er delt op i områder som hver især er sponseret af en bar eller et hotel i Paris, hvis bartender vil stå og mixe cocktails. Hvis man vil have mere end en smagsprøve i dagtimerne på messen, fortsætter oplevelsen om aftenen på de deltagende barer eller hoteller ude i byen.
  • L’AVENUE er et område iscenesat som udstillingsvinduerne i de celebre stormagasiner på Boulevard Haussmann i Paris. Her udstiller vin- og spiritusmærker, som gerne vil skille sig ud fra mængden og associeres med den parisiske elegance.

Et varieret program :

  • Workshops og foredrag med eksperter på alle områder (økonomi, politik, videnskab) tager branchens udfordringer under kyndig behandling.
  • På Vinexpo Academy er der masterclasses og udsøgte smagninger med nogle af de bedste Masters of Wine, ASI sommeliers og andre store navne i vin- og spiritusbranchen. Tyske Marc Almert, som vandt titlen som verdens bedste sommelier i 2019 kommer bl.a. og laver en overraskende blindsmagning.

 

Kontakt for gratis entre:

Promosalons Danmark

Line Wiinholt

Telefon: 33 93 62 66

Email: denmark@promosalons.com

 

Læs mere om Vinexpo her