Finanslovsforhandlingerne for 2021 nærmer sig og VSOD har ved tidligere forhandlinger oplevet, at nogle partier ønsker at hæve afgifterne på alkohol, for at reducere ulighed i sundhed. VSOD er uenig i præmissen om, at afgiftsstigninger kan reducere ulighed i sundhed.
Baseret på erfaringerne fra de sidste 15-20 års afgiftsnedsættelse og -stigninger på alkohol, er det tydeligt, at afgiftsjusteringer i det store og hele ikke påvirker forbruget af alkohol. Selvom afgifterne er gået både op og ned, er danskernes forbrug af alkohol faldet næsten konstant.
Ønsker man at reducere ulighed i sundhed gennem alkoholpolitikken, bør man i stedet hæve aldersgrænsen for salg af alt alkohol til 18 år, som VSOD sammen med 22 organisationer i regi af initiativet #DrukfriUngdom opfordrede til.
Danskernes alkoholforbrug er faldende på trods af afgiftsfald
Det kan virke intuitivt, at en forhøjelse af afgiften på alkohol vil føre til et lavere forbrug. Men forskningen viser, at ”betydelige reduktioner i afgifter og priser har vist sig at have meget lidt eller ingen effekt på alkoholforbruget i Danmark.”[1]. Et særligt illustrativt eksempel er spiritusafgiften, som blev sænket fra 275 kr. pr. liter ren alkohol til 150 kr. i oktober 2003.
Modsat ændringerne i øl- og vinafgifterne var der tale om en relativt stor sænkelse af afgiften i ét hug. Ikke desto mindre havde det ikke nogen påvirkning på alkoholforbruget. Faktisk faldt forbruget efterfølgende. Formentlig fordi mere handel kom hjem til danske butikker, og forbruget derved blev normaliseret.
Det relativt største udsving i danskernes alkoholforbrug de senere år kom i 2012. Året forinden steg afgiften på vin med 11 procent, men samtidig blev der indført en aldersgrænse for køb af alkohol med en styrke på over 16,5 procent volumen. I og med den relativt store afgiftssænkelse på spiritus ikke havde en påvirkning på alkoholforbruget, er det nærliggende at antage, at forhøjelsen af aldersgrænsen for køb af alkohol med en styrke over 16,5 procent volumen var hovedårsag til faldet i alkoholforbrug og ikke afgiftsjusteringen på vin.
Se på aldersgrænsen, hvis uligheden i sundhed skal reduceres
Vi har en massiv udfordring med vores unges alkoholforbrug og -kultur i Danmark. Det er hér, vi skal sætte ind for at skabe en sundere alkoholkultur – ikke mindst for at reducere ulighed i sundhed. Danske unge drikker mest i Europa, og førende eksperter peger på, at en ensartet aldersgrænse for salg af alkohol på 18 år er det mest effektive værktøj, vi har i værktøjskassen, til at skabe en sundere, tryggere alkoholkultur blandt vores unge. I dag kan 16-årige på egen hånd købe lige så meget alkohol, de vil i det lokale supermarked, uden en voksen er involveret i beslutningen. Det holder ikke. Derfor er det helt rigtigt, at støtter op om en 18-årsgrænse.
Forskningen viser desuden tydeligt, at de negative konsekvenser ved vores unges høje forbrug, så som sex, der fortrydes, vold, ulykker og konflikter rammer de mest udsatte børn hårdest[1]. En 18-årsgrænsen er derfor et vigtigt bidrag til at reducere ulighed i sundhed.
Afgiftsstigninger giver grænsehandel – og straffer en trængt branche
VSOD er modstandere af afgiftsstigninger på alkohol. Baseret på de sidste 15-20 års erfaringer er der ikke noget, der tyder på, at danskernes alkoholforbrug er påvirket nævneværdigt af afgifterne – og derved ulighed i sundhed. Men afgiften har betydning for, om vi køber vores vin, øl og spiritus i danske butikker eller i udlandet. Det har i sig selv en negativ sundhedseffekt, fordi folk har tendens til at købe større mængder, når de grænsehandler, end hvis de havde købt varerne i deres lokale butik. Det er den såkaldte ’lagereffekt’[2].
Skatteministeriets Skatteøkonomisk Redegørelse 2019 viser med alt tydelighed, at afgiftsstigninger fører til øget grænsehandel. Der er imidlertid forskel på de forskellige kategorier; afgiftsstigninger på først og fremmest spiritus, men også vin, har de største selvfinansieringsgrader. Det betyder, at provenuet til staten vil være mindre ved afgiftsstigninger på spiritus end på andre grænsehandelsvarer. Hæves afgiften på spiritus svarende til et umiddelbart merprovenu til staten på 100 millioner kr. vil kun 20 millioner finde vej til statskassen – den resterende del går tabt i grænsehandel[3].
En afgiftsstigning vil desuden presse restauranter, caféer og barer yderligere. Branchen lider under coronarestriktionerne, som har givet et markant indhug i deres omsætning, og det sidste, branchen har brug for netop nu, er afgiftsstigninger.
[1] Vidensråd for Forebyggelse, 2019: Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten.
[2] Dansk Erhverv, 2018: Grænsehandelsanalyse 2018.
[3] Skatteministeriet, 2020: Skatteøkonomisk Redegørelse 2019, tabel 4B.2.
[1] Alcohol Prices, Taxes, and Alcohol-Related Harms, Jon P. Nelson and Amy D. McNall (Health Policy 2016).