Importstatistik 2019 - er nu klar

Så er vores Importstatistik 2019 klar. Det er en eksklusiv udgivelse for medlemmer af Vin- og Spiritusorganisationen i Danmark.

Den danske bruttoimport af spiritus og likør var i 2019 på 15,7 mio. liter ren alkohol, hvilket er en mindre stigning på blot én procent i forhold til 2018. Heraf blev 4,6 mio. liter reeksporteret således, at nettoimporten lå på 11 mio. liter i 2019. Vodka er fortsat øverst med 1,8 mio. liter i nettoimport, svarende til 16 procent af nettoimporten af spiritus. Væksten i importen af gin fortsætter og havde en lille vækst på 3 procent i forhold til 2018.

Danmark importerede i 2019 cirka 161 mio. liter vin, hvilket svarer til en mindre stigning på tre procent i forhold til 2018. Cirka 7 procent af bruttoimporten blev reeksporteret, hvormed den danske nettoimport af vin var på 149 mio. liter i 2019. Her bemærkes, at nettoimporten ikke er lig forbruget i Danmark.

I 2019 steg væksten i bruttoimporten af Italienske vine med 4 procent, mens Frankrig måtte opleve et mindre fald på 2 procent. Importen fra Sydafrika falder mest med hele 17 procent i forhold til 2018. 

Ligesom i de seneste år toppes bruttoimporten af vine fra Italien, som udgør 20,3 procent. Spanien indtager andenpladsen med 11,8 procent og Chile indtager en tæt tredjeplads med 11,2 procent af den samlede import. Rødvin udgør 68 procent af vinimporten med italiensk rødvin som den klare favoritmens hvidvin udgør 32 procent med Chile i spidsen. Knap 55 procent af importen var  flaske,mens resten var bulkimporthvilket er lavere end 2018.

Det og meget mere kan du læse om i Importstatistikken 2019. For medlemmer af VSOD kan den hentes her.