Festival tips


Stol på dine instinkter
Hvis du føler dig utilpas i en situationen, så skal du ikke ignorere det. Det kan være et personligt alarmsignal om, at noget ubehageligt måske er under opsejling. Så forlad situationen til du har et bedre overblik. 

Pas på hinanden
Hjælp de folk, du kan se, har det dårligt. Giv plads og tilkald en vagt. Husk du skal være hjælpsom overfor andre, som du selv gerne vil modtage hjælp.

Drik masser af vand
Når man danser og fester i solen, bliver man tørstig. Køb en stor vandflaske, og fyld den op, hver gang du kommer fordi et sted med rindende vand. Sørg også for at have et lager af vand i dit telt. Dette er især vigtigt, når du drikker alkohol, da det er med til at dehydrere din krop. Prøv at bytte hver anden alkoholiske drik ud med vand eller sodavand.

Lær at finde vej
Selv ved mindre festivaler er det let at fare vild, og det hjælper ikke, hvis du samtidig er påvirket. Så lær at finde vej, før du begynder at drikke alkohol. Find eventuelt ud af, hvor lægehjælpen og andre services holder til – du ved aldrig, hvornår du eller en anden festivalgæst får brug for dem.

Bliv ikke væk fra dine venner
Aftal et mødested, hvis du og dine venner skulle blive væk fra hinanden. Når man drikker for meget, bliver man let forvirret og forsvinder i mængden. Du kan ikke altid regne med at kunne fange de andre på mobilen, men hav den altid på dig – husk altid at lad den op. De fleste større festivaler har steder, hvor du kan få ladt din telefon op. Du kan også vælge at købe en oplader, der kan trækkes op eller kører på små solfangere.

Forbered dig på al slags vejr
Den danske sommer er uforudsigelig. Derfor bør du medbringe både solbriller, shorts og solcreme, men husk også den varme bluse eller en jakke – det bliver stadig koldt om natten. Og glem hverken regntøjet og gummistøvlerne – så kan du klare både regn og mudder.

Glem ikke at spise
Det er især vigtigt at få noget i maven, når du drikker. Maden virker ved at opsuge alkoholen i mavesækken, og giver dig både salt og mineraler, som du ellers mister.

Eksperimentér ikke med stoffer
Det kan være farligt at prøve sine grænser af på festivaler, både hvad angår alkohol og stoffer. Og som alle andre steder er det ikke ufarligt at eksperimentere med stoffer.

Glem ikke din personlige hygiejne
Festivaltoiletter er ikke altid lige hyggelige at besøge. Toiletpapir og håndsprit er tit tilgængelige, men de holder sjældent hele festivalen, så tag selv noget med.

Pas på dine værdier
Tyveri sker ofte på festivaler, og du er mere udsat, hvis du er beruset og ikke er ligeså opmærksom på, hvad der sker omkring dig. Undgå at medbringe værdier som musikafspillere og smykker, og hvis du gør, så efterlad dem aldrig i dit telt. Og drenge: Lad være med at gå med tegnebogen og mobilen i baglommen.