Hvorfor drikker unge?

Unge drikker for virkningens skyld – for at blive berusede. Men der er også mange, der tror, at de er nødt til at drikke for at blive accepteret i sociale sammenhænge.

Nogle drikker også for at overvinde generthed. Alkohol løsner op for hæmningerne og giver en større selvsikkerhed, så det for eksempel føles lettere at komme i kontakt med det andet køn og fremmede i det hele taget.

Fakta

· Unge, der mangler tillid, kontakt og omsorg fra forældrenes side, har gennemsnitligt et højere alkoholforbrug.

· Forældrenes normer og forbrug af alkohol har stor betydning. Unge, der har set deres forældre fulde inden for den seneste måned, drikker næsten dobbelt så meget som unge, der ikke har oplevet deres forældre fulde.

· Der er også en sammenhæng mellem et højt alkoholforbrug og adfærdsproblemer, lave karakterer og dårlige relationer til skolen.

· Unge med kammerater, der drikker meget, og unge med kammerater, der er ældre, drikker mere.

· Når drenge er alene sammen, drikker de mere, end hvis der er piger til stede.

· Med pigerne er det modsat. De drikker mindre, når der kun er piger til stede, men mere når der også er drenge.

At være ung i dag

Når man som forælder står midt i voksenlivets mange forpligtelser kan man synes, de unge har et sorgløst og frit liv. Men faktisk viser undersøgelser om unges trivsel, at der er flere unge end voksne, der udtrykker bekymring og manglende livskvalitet.

De unges bekymringer er ofte personlige – som at føle sig ensom, have konflikter med forældrene eller føle sig for tyk – og det går ud over livskvaliteten.

Andre bekymringer drejer sig om fremtiden, om man får den rigtige uddannelse og et succesfuldt arbejde. Det er bekymringer, der naturligvis skal tages alvorligt og respekteres.

Derimod er risikoadfærd ikke noget, der bekymrer mange unge. Alkohol er en voksenbekymring, som kun få unge tænker på som en risiko.

Kroppens udfordringer

I puberteten vokser kroppen i markante ryk og kønsmodningen indtræder. Netop fordi kroppen gennemgår så store fysiske forandringer, har unge mere brug for søvn.

Også på det psykiske plan sker der markante ændringer, hvor den unge søger at skabe sin egen identitet forskelligt fra forældrenes. Som voksen må man give unge plads til både fysisk og psykisk at udvikle sig og prøve at forstå de udfordringer, man som ung står over for.

Livets mange valg

Vi lever i et samfund med et væld af muligheder for forskellig livsførelse. Dette er en konsekvens af samfundsudviklingen, og i takt med at de mange muligheder er opstået, er de faste pejlemærker,

som tidligere generationer kunne støtte sig til, forsvundet. Tidligere var vi bundet af de forventninger, som blandt andet familien, staten og kirken havde til os. I dag er det i høj grad op til os selv at forme vores eget liv. Mange unge oplever, at de kan definere en familie, som de vil, at de kan sammensætte deres uddannelse på kryds og tværs og vælge, hvad de vil arbejde med, og endda hvor i verden, de vil gøre det. De stærke unge formår at få det bedste ud af de mange muligheder. De kan bevæge sig som nomader fra det ene tilbud til det andet og skaber deres eget liv ud fra de utallige muligheder, som det moderne samfund har skabt. Men de svagere unge kan have sværere ved at navigere mellem de mange tilbud og risikerer derfor at bukke under og mistrives. Valgmulighederne synes af forskellige grunde alligevel ikke opnåelige for disse svage unge.

Krav og forventninger

I dag skal vi helst opnå succes med det samme. Og da vi mener, at det er os selv, der skaber vores succes, bliver det også vores egen skyld, hvis vi ikke lever op til idealerne. De unge skal skabe sig selv og forsøge at leve op til idealer om at være smuk, succesfuld og populær. Som ung kan det være en krævende og kaotisk tid med mange omstillinger og udfordringer.

Polarisering

Langt de fleste unge trives, og svingninger i adfærden er blot en del af den normale teenageudvikling. Flere unge end tidligere føler, de har et godt liv, men der er samtidig også sket en polarisering.

En mindre gruppe unge mistrives dog generelt. De har dårlig voksenkontakt og har reelt ikke de samme valgmuligheder, som de velfungerende unge nyder godt af.

Mistrivsel kan give sig udtryk ved en tidlig debut med alkohol, et senere stort alkoholforbrug og eventuelt brug af hash og hårdere stoffer.

Samtidig breder fænomener som spiseforstyrelser sig. Både i form af anoreksi, bulimi og overspisning. Også anden selvskadende adfærd, der har mange fællestræk med spiseforstyrelser, ses oftere og oftere i dag.

Alkohol kan være et af midlerne til at dulme en psykisk smerte – som en form for selvmedicinering.