Nyheder

Debatindlæg: Danskerne kan godt håndtere at gå i byen efter kl. 23.00

De lyse sommeraftener nærmer sig og kalder på hyggeligt samvær på restauranter, caféer og barer. Men restauratørerne skal desværre stoppe udskænkningen kl. 22.00 og sende gæsterne hjem senest kl. 23.00 – inden det for alvor bliver mørkt. Det fremgår af en corona-restriktion, som er en reminiscens fra nedlukningen af Danmark i midten af september sidste år.

VI 1-dokumenter: Til vinimportører og speditører

Anmodningen vedrører import af vin fra Sydafrika, idet de sydafrikanske myndigheder har udsendt en meddelelse om, at man fra den 26. marts 2021 kun vil være i stand til at udstede elektroniske kopier af VI 1-dokumenter, på grund af Covid 19-situation i landet. Fødevarestyrelsen meddeler hermed, at det ikke er muligt at etablere en tilsvarende ordning som i 2020 om import af vin fra tredjelande uden det originale VI-1-dokument under COVID-19-pandemien.

NU SKAL DANSK WHISKY BESKYTTES

Vin og Spiritus Organisation i Danmark (VSOD) har på deres netop overstået generalforsamling besluttet, at betegnelsen “Dansk Whisky”, “Danish Whisky” og tilsvarende på andre sprog, kun må anvendes på whisky, hvor mæskning, fermentering, destillation, fadlagring og tapning på flaske er foretaget i Danmark. Lignende beskyttelse nyder Scotch, Bourbon og for nylig også Japansk og New Zealandsk whisky allerede.

Veloverstået generalforsamling 2021

Generalforsamlingen blev i år afholdt i skyggen af corona-krisen. Grundet forsamlingsbegrænsninger, blev den afholdt virtuelt og der blev stemt via en stemmeseddel som ligeledes var en fuldmagt.

Indberetning af oplysninger til slutafregning af kompensation

Det er tid til at sætte to streger under kompensation, der blev udbetalt fra marts 2020. Processen, der har hjulpet virksomheder, selvstændige og freelancere gennem perioder med restriktioner, går nu ind i en ny fase, hvor virksomhederne skal indberette deres reelle omkostninger og nedgang i omsætning, så Erhvervsstyrelsen kan slutafregne den udbetalte kompensation.