Wild Distillery (73)


EN GÅTUR, DER ENDTE MED GIN

Én ting er vigtigere end det meste andet, når man sætter sig for at ville producere kvalitetsspiritus: grundighed. Og den grundighed gælder ikke kun i drift og produktion, men også i idéudviklingsfasen. Derfor gik der hele 6 år fra sommerlier og indehaver af Restaurant Æblehaven, Henrik Nerst, første gang besøgte Müller Brennereianlagen i Sydtyskland i 2010, til han lagde en ordre på de første kobberkedler fra den velrenommerede producent i Oberkirch, Baden-Württemberg.

Godt nok havde han i 2013 været på endnu et visit hos virksomheden dybt inde i Schwarzwalds bjergskove for at lære mere om destillationsprocesserne, men det var en gåtur i den hjemlige bornholmske vinter yderligere tre år senere, hvor han bemærkede den vilde vegetation af enebær, der gav Henrik det sidste skub og udpenslede den endelige idé for ham: økologisk gin fra Bornholm.

Müller-anlægget ankom som en tidlig julegave 19. december 2018, og den efterfølgende sommer blev Wild Distillerys første batch af gin lanceret på Fever Tree Festival.

Wild Distillery producerer i dag to serier af gin: ENE og WILD. ENE-serien er en økologisk serie på otte forskellige gin med hver deres særpræg og karakter, så vidt det er muligt med brug af andre lokale ingredienser såsom havtorn fra Svaneke og hamp fra Bornholms Hamp i Østermarie. WILD er produceret på vilde bornholmske enebær og slåenbær, som Naturstyrelsen har givet destilleriet tilladelse til at plukke. Derudover fremstiller Wild Distillery også eksklusiv vodka lavet på glutenfri, økologisk hvede. Der benyttes lokal vand fra Pedersker Vandværk til at fortynde alle destillaterne.

Wild Distillery arbejder med respekt for flere hundrede års destilleringstraditioner forbundet, men også med et selvsikkert, nordisk touch, der definerer et nyt kapitel i nordisk spiritusproduktion og som står på et solidt fundament af grundige og idealistiske tanke- og arbejdsprocesser.

Main products

WILD Gin, ENE Gin, REN Vodka

Nice to know

Destillery: Yes

Open for tours/tastings: By appointment only

Boutique with fixed opening hours: No

Webshop: Yes International shipping: No

Cafe or restaurant: No

Venue for other events, concerts, etc.: No

Sleepover options: No

Here we are: Find on map of Denmark

Contact information

Wild Distillery

Brovangen 7

DK - 3720 Aakirkeby

Tlf: +45 7070 7742

Mail: Kontakt

Web: Wild