Mjødbryggeriet Petersen & Sønner (49)


I MJØDENS TJENESTE 

Mjødbryggeriet Petersen & Sønner er grundlagt af Jørgen og hans to sønner Mikkel og Mads med kærlighed som den bærende faktor: Kærlighed til mjød, kærlighed til råvarer af høj kvalitet og kærlighed til den familiedrevede virksomhed som platform for at tilbringe tid med de mennesker, som man holder af. 

Bryggeriet startede sin udvikling i slutningen af 2012 og fik sine fysiske lokaler i midten af 2013. Den første bryg blev sat over i starten af 2014 i sønnernes barndomsby, Løve på Vestsjælland, hvor produktionen stadig foregår. 

Ambitionen har aldrig været et forsøg på at genskabe en historisk drik, men derimod at levere et bevis på, at mjød kan give en unik smagsoplevelse og ikke har fortjent sin tilbagetrukne og misforståede rolle som supplement til de fluesvampe, vikinger angiveligt indtog under plyndringstogterne over Nordsøen, og som en kulturelt afgrænset, mytisk smørelse for de nordiske guder. Mjød har nemlig højst sandsynligt været udbredt i det meste af verden, da der er bier og vildgær de fleste steder på kloden. Og det er en eksklusiv drik alene på grund af den møjsommelighed, med hvilken bierne har fremstillet honningen, som den er brygget på. 

Petersen & Sønner behandler honningen så nænsomt som muligt, så alle de komplekse smagsindtryk bevares i det færdige produkt. Desuden gæres og lagres der på egetræsfade for at sikre gæren de optimale betingelser og en modning, der er mjøden værdig. Der tilsættes hverken svovl eller klaringsprodukter. Det giver et rent produkt af høj kvalitet, der er fremstillet af gode, danske råvarer tilsat spændende smagsgiverer fra det store udland, og som blandt andet en overgang blev solgt i en eksklusiv version fra Dragsholm Slot fra 1200-tallet, en af Danmarks ældste, verdslige bygninger, et halvt hundrede kilometer nord for Løve. 

Main products

Mjød.

Nice to know

Distillery: No

Open for tours/tastings: No

Boutique with fixed opening hours: No

Webshop: No International shipping: No

Cafe or restaurant: No

Venue for other events, concerts, etc.: No

Sleepover options: No

Here we are: Find on map of Denmark

Contact information

Mjødbryggeriet Petersen & Sønner

Bøstrupvej 12

DK - 4270 Høng

Tlf: +45 0000 0000

Mail: Kontakt

Web: Mjødbryggeriet