WY Distillery (19)


TIDSMASKINEN I VEJLE 

Det kræver et vist mod at sætte sig op mod konventionerne i whiskybranchen, der i hvert fald i Skotland har ry for at være særdeles konservativ og protektionistisk. Også EU-reglerne kræver mindst tre års fadlagring, før et produkt overhovedet må kaldes whisky. Og spørger man destillatører og whiskyfans verden over, hvad der er det vigtigste i fremstillingsprocessen, vil mange helt sikkert netop svare ”tid”. Men ikke Søren Kavin fra WY Distillery i Vejle. 

Hans mission er at vise, at et produkt, der kun er lagret i en uge eller endnu kortere, sagtens kan fortjene betegnelsen whisky, selv om man med den nuværende lovgivning ikke må bruge den. Og det er ikke bare et stunt eller en provokation. Det er en grundigt afprøvet tese, der tager udgangspunkt i, at formålet med reglen om tre års lagring udelukkende er at garantere, at destillatet når at få en vis smag fra fadet. Og den regel er derfor i følge Søren Kavin forældet, da der nu findes metoder til at sikre smagsintegrationen på en brøkdel af den tid. 

WY’s metode er at hælde råspritten i et kar med stykker fra egetræsfadene og sende ultralyd igennem. Den høje frekvens sikrer en kraftigt forøget interaktion mellem væske og træ i en slags tidsrejse, der i følge WY – og mange af dem, der har smagt produkterne - ikke går på kompromis med resultatet: At lave whisky. Også selv om det ikke må kaldes det. I stedet kalder WY det for Ultrasonic Single Malt. 

Det skal nok skabe lidt panderynker rundt om i branchen. Men det kan også nemt skabe en smag så god, at fremtidens whiskyproducenter kan få deres produkt hurtigere på markedet, uden at det bliver ringere af det og uden at blive ruineret undervejs. Takket være Søren Kavin vil der i hvert fald som minimum være en debat om, hvad whisky i virkeligheden er og ikke mindst bør være i en moderne verden. 

Main products

Whisky.

Nice to know

Distillery: No

Open for tours/tastings: No

Boutique with fixed opening hours: No

Webshop: No International shipping: No

Cafe or restaurant: No

Venue for other events, concerts, etc.: No

Sleepover options: No

Here we are: Find on map of Denmark

Contact information

WY Distillery

Ulvevænget 1

DK - 7100 Vejle

Tlf: +45 2155 2950

Mail: Kontakt

Web: WY Distellery