Det er svært at overvurdere betydningen af en vellykket og tålmodig lagringsproces, når det handler om at skabe kvalitetsspiritus. Men netop den lange ventetid udgør et farligt skær for flåden af ellers dygtige og innovative idémagere i industrien. Det er hér, ideer støder på grund, fordi pengestrømmen udebliver, mens destillatet forædles. Og hvem ved, om det pludselig en dag har fået lige lidt for meget tid på det ikke helt rigtige fad? Den slags opdagelser flere år inde i processen kan knække selv den mest lovende producent.
EtOH Spirits fra København har sat alle sejl for at komme sikkert uden om skæret. I stedet for den traditionelle brug af fade benyter EtOH sig af en reaktor til at modne spiritus på kort tid, uden at det må gå ud over kvaliteten. Det er en meget ukonventionel tilgang, ja, faktisk revolutionerende, og den befinder sig i grænselandet mellem forskning og produktion: kunstigt hævet temperatur, brug af ultralyd, syrekatalyse, iltning (som det kendes fra vinindustrieren), konstant cirkulation af væsken samt tilsætning af tøndestave og fadstykker direkte i spiritussen for at fremskynde kontakten mellem den og træet. Den sidste metode udløste i 2006 et frontalsammenstød mellem den amerikanske blender John Glaser og Scotch Whisky Association. At Glasers firma Compass Box den dag i dag står bag en række yderst populære, anmelderroste og prisvindende whiskyer siger alt om, at eksperimenter og brud på industriens aksiomer kan være en både god og måske også nødvendig vej at gå.
Af samme grund, og på et solidt grundlag af årelang research, har EtOH blandt andet sendt den 10 dage (ikke år!) unge Been Apart Pure Malt på gaden. Og hvis dens beskedne tid i reaktoren skulle afskrække nogen, tilbyder firmaet også Endeavour Pure Malt, som har tilbragt hele 12 dage i nærkontakt med spanske oloroso-stave og franske brandy-stave.
Er det nok til at udfordre etablerede whiskyer, som jo skal fadlagres i mindst tre år? Måske. Måske ikke. Men overhovedet at lade forbrugerne få muligheden for at besvare det spørgsmål, er præcis dét, EtOH Spirits handler om.
Endeavor Pure Malt, Been Apart Pure Malt og Call Of Excise Duty Pure Malt.
Distillery: No
Open for tours/tastings: By appointment only
Boutique with fixed opening hours: No
Webshop: Yes International shipping: Yes
Cafe or restaurant: No
Venue for other events, concerts, etc.: No
Sleepover options: No
Here we are: Find on map of Denmark
EtOH Spirits
Fruebjergvej 3
DK - 2000 Frederiksberg Ø.
Tlf: +45 6064 3678
Mail: Kontakt
Web: EtOH