Midt mellem Jylland og Sjælland ligger Samsø. Midt på Samsø ligger hovedbyen Tranebjerg, hvor godt 800 af øens små 3.700 indbyggere bor. Og midt i Tranebjerg ligger Sams Island Distillery, et mikrodestilleri startet af Mads Nielsen og Jesper Machholm i 2017.
De bor, arbejder og lever begge på Samsø, omringet af havets saltvand, dets forliste vikingeskibe og deres egne drømme om enkelhed og balance som udgangspunkt for en eksperimenterende arbejdsproces, hvor der er respekt for traditionen bag destillering, men også mod til at lade produkter fra hele den verden, som Samsø på en måde ligger midt i, indgå deri. Hovedingrediensen i destilleriets forskellige gintyper er dog altid enebær fra den samske natur, både friske grønne og mørke modne.
På Sams Island Distillery har Mads og Jesper valgt at destillere efter London Dry-metoden, som trods navnet ikke stiller nogen krav til geografisk oprindelse, akkurat som den Samsø-ost, som blev opfundet fem kilometer fra Tranebjerg i slutningen af 1900-tallet, nu om dage også laves uden for Samsø. London Dry-metoden går ud på at opnå den fuldendte balance mellem alle de botaniske smagsgivere, som man ønsker at tilføre sin gin, under selve destilleringen. Det betyder, at man ikke må tilsætte andet end vand, efter spiritussen er løbet af kedlen.
På den baggrund var det på sin vis ganske passende, at det netop var ved London Spirits Competition, at Sams Island Gin for første gang deltog i en international konkurrence og i øvrigt ganske imponerende vandt bronze blandt mere end 2.000 forskellige slags spiritus fra omtrent 70 forskellige lande.
Gin, Rom, Vodka, Snaps og Likør.
Distillery: Yes
Open for tours/tastings: Yes
Boutique with fixed opening hours: No
Webshop: Yes International shipping: Yes
Cafe or restaurant: No
Venue for other events, concerts, etc.: No
Sleepover options: No
Here we are: Find on map of Denmark
Sams Island Distillery
Langgade 19
DK - 8305 Samsø
Tlf: +45 2896 8305
Mail: Kontakt
Web: Sams Island