Six Nordics (53)


NORDENS SANDE ÅND 

Den nordiske livsstil handler om balance. Balance mellem arbejde og frihed, mellem urbanitet og natur. For folkene bag Six Nordics, en række innovative skandinaviske premium-spiritusprodukter, der er fremstillet ved hjælp af omhyggeligt udvalgte planter, drejer det sig også om balancen mellem århundredgamle destillationstraditioner og en moderne måde at udvikle smage på, så hvert produkt gennem vores sanser fortæller sin egen unikke historie. 

Six Nordics-konceptet blev undfanget i 2020, men allerede i 2015 undrede Frederick-Sebastian Krause sig over, hvorfor den tiltagende bølge af danske destillerier fokuserede så meget på at fremstille whisky, gin, rom og vodka. Ganske vist havde den oprindelige, nordiske spiritus – akvavit – efterhånden fået et dårligt ry i befolkningen som et billigt, ubehageligt shot, men hvorfor ikke redefinere den på en måde, så vi kunne genopdage den med nyfunden stolthed?  

Et år senere, i april 2016, lancerede han derfor VI.ER DANMARK, en ren og blød pendant til den klassiske, danske ”taffel” (bord) akvavit, som dog i modsætning til forbilledet både var lavet til at blive drukket rent og indgå i cocktails. Siden fulgte andre pletskud som den dildbaserede Midsummer Fling og den delikate Naked Hygge. Medaljerne begyndte at regne ned over Frederick-Sebastian ved internationale konkurrencer, og hans produkter dukkede snart op på de danske restauranter og barer. Siden fulgte to år med direkte salg af eksperimenterende akvavit-baserede drinks på verdens første cocktailbar af sin slags, Rastløs, på Nørrebro i København, som dog lukkede i 2020. Navnet Rastløs er siden ført videre i Restless Soul Cocktail Co., som producerer færdigblandede cocktails på flaske. 

Det seneste initiativ fra Frederick og “cocktail director” Toby Efteland er altså Six Nordics, som inspireret af destillationstraditionerne i de seks forskellige nordiske lande bevæger sig i grænselandet mellem akvavit og gin i forsøget på at definere en ny generation af spiritus fra denne del af verden. 

Main products

Akvavit.

Nice to know

Distillery: No

Open for tours/tastings: No

Boutique with fixed opening hours: No

Webshop: Yes International shipping: Yes

Cafe or restaurant: No

Venue for other events, concerts, etc.: No

Sleepover options: No

Here we are: Find on map of Denmark

Contact information

Six Nordics

Guldbergsgade 25 3. th.

DK - 2200 København N.

Tlf: +45 2856 2469

Mail: Kontakt

Web: Six Nordics