Rie Uldahl er uddannet kok med særligt talent for smagstilpasning, og hun har helt sikkert ”sjøddad nad”, som er det bornholmske udtruk for ”at bestille noget”. På en måde har hun brugt hele sit liv på at smage, så hun en dag ville kunne skabe snapse på så højt et niveau som muligt. Nu, efter en årrække i København, har hun igen slået sig ned på sin barndomsø og åbnet sin første og yderst æstetiske flagskibsbutik i Svaneke, en af Danmarks smukkeste købstader.
Klippeøen i Østersøen er måske lille, men dens forrådskammer er enormt, og hér blev Ries sanseunivers undfanget og opdyrket. Allerede i barndommen var de kulinariske oplevelser en stor del af hendes liv. Røget sild på granittrappen i baggården, mens storesøster passede butikken, var en af de bedste. At indtage silden på klipperne ved havet, også bare med fingrene, var en anden. Glæden ved naturen og de smagsoplevelser, som den gav hende, er siden blevet katalysator for dén passion, som hun i dag har evnet at hælde på flaske, så vi andre kan nyde det i et glas.
Dermed har retterne på Bornholms (og Danmarks) frokostbord nu fået den helt rigtige dansepartner i form af Nord Snaps: Fiskens fedme og røgede smag, de syrlige, krydrede og bløde sild med de knasende løg, den lune leverpostej og alle de andre, dejlige danske specialiteter er fantastiske at nyde Ries snaps til.
Det er lykkedes hende at lave flere snapse, som er bløde og velsmagende, og som man derfor ikke bare skal ”kyle ned” med et gys. Og netop dét har været en af Ries store drivkræfter: At gyset skal udeblive under middagen og erstattes af en smagsoplevelse, der komplimenterer maden. Ud over ved frokostbordet kan hendes snapse også nydes alene, som en sjus, til snacks, kager og mange andre retter samt delikatesser.
Og de kan også bare nydes på en trappe i baggården eller siddende på klipperne ved havet.
Snaps.
Distillery: No
Open for tours/tastings: No
Boutique with fixed opening hours: No
Webshop: Yes International shipping: No
Cafe or restaurant: No
Venue for other events, concerts, etc.: No
Sleepover options: No
Here we are: Find on map of Denmark
Nord Snaps
Glastorvet 7
DK - 3740 Svaneke
Tlf: +45 2197 0580
Mail: Kontakt
Web: Nord Snaps