GetSpirits Distillery (42)


ROSKILDE ROMKIRKE

Kentucky, den 15. stat, der blev en del af USA, er mest kendt for Bourbon-whisky, væddeløbsheste og ”Bluegrass” i form af både vegetation og country-musik. Det er derimod ikke et sted, man normalt associerer med rom, men ikke desto mindre var det efter en række destilleribesøg hér, at Carlo Lund og Inge Lise Schou fandt inspiration til i 2016 at fyre op under deres egen kedel hjemme i Danmark med fokus på kvalitetsrom.

Vejen fra idé til udførelse skulle vise sig at bestå af et omfattende arbejde, der indebar alt fra nærlæsning og implementering af myndighedskrav til restaurering af lokaler. Samtidig skulle Carlo og Inge lære alt omkring gæring, destillering og lagring.

Udover produktion af rom – fra det let drikkelige til usødet fadstyrke – fremstiller de nu også gin med mange ingredienser plukket helt lokalt i og omkring Roskilde, hvor destilleriet ligger få kilometer fra byens berømte domkirke. Der eksperimenteres desuden med forskellige gærtyper, langtidsgæring og forskellige typer egetræsfade, der giver hvert eneste produkt unikke kendetegn.

Destilleriet tilbyder også spændende events, både smagninger med et kig ind i maskinrummet og en meget populær Romskole, et “hands-on”-kursus, der giver mulighed for at gå i dybden med romproduktion fra A til Z. På den måde inspirerer Carlo og Inge deltagerne, akkurat som de selv engang blev inspireret på deres rejser i Kentucky.

Main products

Rom og Gin.

Nice to know

Distillery: Yes

Open for tours/tastings: Yes

Boutique with fixed opening hours: Yes

Webshop: Yes International shipping: No

Cafe or restaurant: No

Venue for other events, concerts, etc.: Yes

Sleepover options: No

Here we are: Find on map of Denmark

Contact information

GetSpirits Distillery

Ringstedvej 73

DK - 4000 Roskilde

Tlf: +45 3027 7905

Mail: Kontakt

Web: GetSpirits