Få steder i Danmark er mere romantiske end det Sydfynske Øhav, og få steder i øhavet er mere romantiske end Ærøskøbing, den næststørste by på Ærø med mindre end 1.000 indbyggere. Længst inde i dens smalle gader blev dette bemærkelsesværdige destilleri oprettet i et gammelt vaskehus i baggården til Købmandsgården i 2016. To år senere blev det tildelt Renoverprisen for den anerkendelsesværdige transformation af en af byens mange yndige bygninger fra det 18. århundrede. Og mange priser venter helt sikkert på dens whisky.
Manden bag Ærø Whisky, Michael Nielsen, arbejdede frem til 2017 som dokmester på øen med de stolte søfartstraditioner, men siden har han været fuldtidsbeskæftiget med at producere en whisky af absolut lokal karakter: Kornet kommer fra øens egne marker, malten tørres på eget malteri på den anden side af gårdspladsen over stængler fra tobaksplantagen ved Sognefogedgården i nærliggende Rise, strømmen kommer fra vindmøllerne på Ærøs sydvestkyst og whiskyen lagrer i Bregninge, et kvarters kørsel ad øens øde, stilfærdige veje.
Sejlruten fra Svendborg til Ærøskøbing er en af Danmarks mest bedårende transportstrækninger. Færgen lægger til kaj i gåafstand fra Ærø Whisky, og efter et besøg på dette idylliske og yderst dedikerede destilleri vil du være glad for, at du lod bilen stå.
Ærø Whisky Standard Issue, Ærø Whisky Single Malt, Ærø Whisky Single Cask
Distillery: Yes
Open for tours/tastings: Yes
Boutique with fixed opening hours: Yes
Webshop: Yes International shipping: Yes
Cafe or restaurant: No
Venue for other events, concerts, etc.: No
Sleepover options: No
Here we are: Find on map of Denmark
Ærø Whisky
Torvet 5
DK - 5970 Ærøskøbing
Tlf: +45 5196 1120
Mail: michael@aeroewhisky.com
Web: Ærøwhisky